Åses roulade med syltetøj

Åse er min – så vidt jeg ved – grantante. Altså min mors, mors, brors, kone. Er i med?
Åse og hendes mand Arne, altså min mormors bror, bor på gården i sønderjylland hvor min mormor og hendes bror er vokset op. Arne er landmand og har altid 1000 projekter igang. Han har en masse smukke køer som han er utrolig stolt af. og har altid været det og Åse er hans kone som er fantastisk kreativ med alle mulige ting og en fantastisk kok. Hun bager altid kage til kaffen om eftermiddagen så Arne kan få lidt til den søde tand, så det er en fryd at være gæst hos dem. Det er i øvrigt hende, der har lært mig at kniple.

Åse laver den bedste roulade, som er endnu bedre med en ordenlig klat hjemmelavet flødeskum ovenpå.

4 æg
200 gr sukker
50 gr hvedemel
50 gr kartoffelmel
2 strøgne tsk bagepulver
Fyld: Syltetøj, abrikos -eller æblemos. Ikke for tyndt

Æggene piskes til tykt skum sammen med sukkeret som hældes i, i takt med at skummet bliver tykkere. Derefter sigtes både mel og kartoffelmel samt bagepulver som blandes forsigtigt med en ske.

En bradepande på 22×44x3 cm fores med foliepapir. Klem hjørnerne godt sammen. Papiret pensles gavmildt med blødt smør. Så fordeles dejen over det hele, sørg for at putte mest i hjørnerne, da den hæver på midten.

Bag den i en forvarmet ovn på næstnederste rille ved 35 graders varme i 8-10 minutter. Den tages ud derefter og vendes up på et stykke bagepapir eller silkepapir drysset med sukker. Foliepapiret trækkes af og syltetøj smøres på (ikke for tykt) hvorefter kagen rulles sammen.

juli 26, 2007. Bagepulver, Dessert, Hvedemel, Kartoffelmel, Syltetøj, Æg. Skriv en kommentar.

Arme riddere

(2 stk) 

Jeg lavede én, jeg lavede to og så lavede jeg lige en til. De smager yummy yummy og de er lette at lave! Du kan mixe bærerne som du har lyst til, selv foretrækker jeg banan og jordbær.

2 æg
2 spsk sukker
4 toastbrød
Honning
En banan og nogle jordbær (eller andre bær af eget ønske)
Flormelis

Smør 4 toastbrød og skær jordbærene og en halv banan ud i skiver. Vend bærene i lidt flydende honning. Mos den anden banan og bland den sammen med resten. Slå æggene ud og rør dem sammen med sukkeret i en skål. Vend alle fire toastbrød i massen, (Du kan evt. skære skorpen af) og lad resten af massen dryppe af. Put lidt af din bærblanding på toasbrødet, lige akkurat så meget at det bliver på midten og ikke ryger ud over kanterne. Derefter lægger du den anden skive brød ovenpå og presser dem let sammen. (Æggemassen hjælper med at holde på det hele.) Det ligger du på en opvarmet pande med lidt smør og presser det sammen på selve panden så varmen kommer helt igennem. Vend dem til de bliver gyldenbrune og så er de parat til spisning. Server med lidt flormelis og noget cremefraiche samt resten af bærblandingen.

p1010056.jpg

juli 18, 2007. Banan, Bær, Cremefraiche, Dessert, Jordbær, Æg. Skriv en kommentar.