Parmesanpanerede fiskefileter med avokado og karse
(1 pers.)
Denne ret er virkelig lækker! Jeg vil dog foreslå at spare lidt på avokadoen

2 spsk hvedemel
Salt og peber
1 fiskefilet uden skind
1 letpisket æg
50 gr friskrevet parmesan
Olivenolie
½ udkernet rød chili skåret i fine skiver
1 moden avokado skåeret på den lange led
1 bakke karse
Saft af ½ citron
Lidt eksra jomfru olivenolie
Start med at vende den optøede fisk i mel derefter æg og så parmesan. Sørg for at den er godt dækket med parmesan for det bliver så lækkert og sprødt! Opvarm en stegepande til den er meget varm og hæld lidt olivenolie på og giv den ca 2-3 minutter på hver side. Fjern fisken fra panden og vend karse, chili og avokado i lidt jomfuoliven olie og citronsaft. Anret derefter det grønne sammen med fisken.

Åses roulade med syltetøj
Åse er min – så vidt jeg ved – grantante. Altså min mors, mors, brors, kone. Er i med?
Åse og hendes mand Arne, altså min mormors bror, bor på gården i sønderjylland hvor min mormor og hendes bror er vokset op. Arne er landmand og har altid 1000 projekter igang. Han har en masse smukke køer som han er utrolig stolt af. og har altid været det og Åse er hans kone som er fantastisk kreativ med alle mulige ting og en fantastisk kok. Hun bager altid kage til kaffen om eftermiddagen så Arne kan få lidt til den søde tand, så det er en fryd at være gæst hos dem. Det er i øvrigt hende, der har lært mig at kniple.
Åse laver den bedste roulade, som er endnu bedre med en ordenlig klat hjemmelavet flødeskum ovenpå.
4 æg
200 gr sukker
50 gr hvedemel
50 gr kartoffelmel
2 strøgne tsk bagepulver
Fyld: Syltetøj, abrikos -eller æblemos. Ikke for tyndt
Æggene piskes til tykt skum sammen med sukkeret som hældes i, i takt med at skummet bliver tykkere. Derefter sigtes både mel og kartoffelmel samt bagepulver som blandes forsigtigt med en ske.
En bradepande på 22×44x3 cm fores med foliepapir. Klem hjørnerne godt sammen. Papiret pensles gavmildt med blødt smør. Så fordeles dejen over det hele, sørg for at putte mest i hjørnerne, da den hæver på midten.
Bag den i en forvarmet ovn på næstnederste rille ved 35 graders varme i 8-10 minutter. Den tages ud derefter og vendes up på et stykke bagepapir eller silkepapir drysset med sukker. Foliepapiret trækkes af og syltetøj smøres på (ikke for tykt) hvorefter kagen rulles sammen.