Lynstegt majs med chili
Det er de færreste der ikke kan lide majs, dem jeg kender elsker dem i hvert fald.
Denne ret er lækker til kød og ris.
1 dåse majs, du kan også skære dem direkte fra kolben
1 tsk finthakket chili
1 spsk finthakket ingefær
2 spsk soya – overdriv ikke soyaen ellers overtager den smagen fulstændigt
Evt. en håndfuld friskhakket persille
Hæld lidt olie på en meget varm pande og lynsteg det hele. Ganske enkelt
På billedet er der ikke persille med i retten da jeg uheldigvis var løbet tør.

Kylling med nudler
(1 pers.)
Denne ret fra Jamie Olivers kogebog “Middag med Jamie” lavede jeg igår sammen med gulerods salat og pesto fra samme bog. Den er SÅ lækker – Også selvom jeg manglede kinesisk fem krydderi, koriander samt brugte en anden type nudler.
Retten tager ca. 5 minutter at lave.
115 g. tørrede ægnudler
2 spsk olivenolie
1 kyllingebryst skåret i ca. 2 cm brede strimler
3-4 cm frisk ingefærrod skåret i tynde skiver
1 frisk udkernet rød chili, også skåret i tynde skiver
1 tsk kinesisk fem krydderi
3 forårsløg skåret i fine skiver
1 stænk soja
1 spsk flydende honning
1 lille håndfuld grofthakket koriander
Salt og peber
½ citron
Begynd at koge noget vand i en gryde (put evt. lidt ingefær i, det er rigtig lækkert), put nudlerne i og følg anvisningen på emballagen. Opvarm imens en stegepande til den er meget varm og hæld derefter noget olivenolie på og varm den igennem. Put kylling, chili og ingefær i og vend dem jævnligt. krydr samtidig kyllingestrimlerne med femkrydderi. Når det er blevet brunet tilsættes forårsløg, soja og honning. Lad i øvrigt nudlerne dryppe af i et dørslag når de har fået det de skal have. Lig kyllingestimlerne på en tallerken og begynd at vende nudlerne på panden sammen med en håndfuld hakkede koriander. Pres lidt citron på retten og den er klar til spisning!

TIP: Lav noget salat til retten, så mætter den mere og evt. lidt pesto for hyggens skyld.
Næste dag kan du lave nogle scrambled eggs med lidt forårsløg til noget ristet brød samt noget salat.
